Mark Zuckerberg får Solkongen til at blegne

Mark Zuckerberg får Solkongen til at blegne

Otte mænd ejer nu det samme som halvdelen af jordens befolkning. Det er vanvittigt. Det får jo Solkonges ekstravagance og rigdom til at ligne det rene ingenting. Næppe noget Louis XIV ville have syntes om.

Mens nyheden om, at verdens rigdom samles på stadig færre hænder, mødes rige og magtfulde forretningsfolk og politikere til World Economic Forum i Davos i Schweiz. World Economic Forum er med egne ord den internationale organisation for offentlig-privat samarbejde og har som erklæret mål at forbedre verden. Mødet tæller dog ikke mange repræsentanter fra den fattigste halvdel af verdens befolkning.

Egentlig er det ikke Louis XIX eller de otte ekstremt rige mænd, der i denne sammenhæng er interessante eller dem, jeg er ude efter. Det er snarere det åbenlyst fejlbehæftede økonomiske system, der gør det muligt for så få mænd at eje så store dele af verdens rigdom.

Bekæmp uligheden – undgå revolutionen

Der er to ting der springer i øjnene, begge under overskriften ulighed; nemlig økonomisk ulighed og det faktum, at det er otte mænd og ingen kvinder. Nogle vil hævde, at det ikke er problematisk, at de rige bliver rigere. Men i takt med at de rige bliver rigere, vokser uligheden. Og netop ulighed er, med nu afgående præsident Obamas ord ”vor tids største udfordring”. I de fleste kulturer er lighed at tilstræbe på samme måde som retfærdighed. Det er med til at skabe stabile og bæredygtige samfund med deltagelse. Det betyder omvendt, at stigende ulighed betyder risiko for stigende utilfredshed og ustabilitet. Hvis vi for en kort bemærkning vender tilbage til Solkongen og det franske monarki, var det netop voksende sociale, politiske og økonomiske spændinger, der førte til den franske revolution og enden på det franske monarki. Frihed, lighed og broderskab.

Mændene sidder på pengene

Men søsterskabet mangler. Cirka et hundrede år efter den franske revolution var der et andet vigtigt opgør i London, nemlig kampen om stemmeret og dermed demokratisk deltagelse for kvinder. Det var en kamp, der mødte stor modstand hos dem, der sad på magten, mændene. Det endte ikke helt fredeligt, men udgangen var, at kvinder lige så langsomt fik stemmeret land for land. Dette var et første skridt, men vi er ikke i mål endnu, hverken økonomisk eller i forhold til magt. Ifølge Forbes’ oversigt over verdens billiardærer, er det ikke kun de allerrigeste, der er mænd. 89 procent af verdens billiardærer er mænd. Men det er ikke kun øverst på den økonomiske stige, at mænd har mere end kvinder. Kvinder står generelt dårligere end mænd. I nogle steder af verden forholder det sig endda sådan, at kvinder eksempelvis ikke må eje jord og derfor bliver økonomisk afhængige af mandlige familiemedlemmer. Det er dybt problematisk, for økonomisk uafhængighed er nøglen, hvis vi vil styrke kvinder, og er ofte en forudsætning for deres politiske deltagelse.

I ActionAid har vi netop lanceret rapporten ”Shifting Power”, der fortæller, hvordan det at tjene penge er essentielt for kvinders handlefrihed og deres muligheder for at deltage og påvirke beslutninger i deres samfund.

Løsningen på udfordringen med den voksende ulighed synes at være klar, både set ud fra et historisk perspektiv og fra hvor vi står i dag: Omfordeling.